logo for Ørelægerne på Budolfiplads Aalborg  

 Budolfi øre-næse-halsklinik, Aalborg

slange.png

Krydsallergi


Krydsallergi

   
   
   
 
 Sundhedsguiden.dk - Krydsallergi Det er almindeligt, at patienter med pollenallergi også har krydsallergi overfor forskellige fødevarer. Blandt patienter med birkepollenallergi har over 50% en krydsallergi overfor én eller flere fødevarer. Hos patienter med græs-, bynke- og latexallergi er fænomenet mindre hyppigt, mens det er meget sjældent for patienter med husstøvmideallergi.
  Mest læste artikel
 
   
Ved krydsreaktion forstås at et antistof kan reagerer mod ens eller lignende molekyler på en eller flere forskellige stoffer. Det er altså antistoffet, som krydsreagerer. I mere daglig tale bruges begrebet krydsallergi også om de forskellige antigener, således at man f.eks. siger, at birkepollen krydsreagerer med hasselnødder og/eller æbler, græspollen krydsreagerer med bønner og/eller melon, og latex, som findes i gummi krydsreagerer med banan og avocado.

Læs også: behandling af allergi
 

Krydsallergi giver symptomer hele året

Hvor allergisymptomer over for pollen kun optræder i sæsonen for det pågældende allergen, kan man have krydsreaktionerne helårligt. De almindeligste symptomer på krydsreaktioner er det såkaldte orale allergi syndrom, hvor der forekommer kløe og/eller hævelse og rødme af læber, gane og svælg, men symptomerne kan også udvikle sig til hævelser af læber og mundomgivelser eller i hele ansigtet, og i sjældne tilfælde nældefeber, astma eller allergisk shock.

Læs også: Forebyg allergi hos dit barn
 

Birkepollen

Pollen Frugt Grøntsager Nødder
Hassel, el, elm, bøg, ask Æble, pære, blomme, kirsebær, kiiw, fersken, nektarin Gulerod, kartoffel, tomat, selleri, dild, fennikel, estragon, løvstikke Hasselnød, mandel, valnød, jordnød, cashewnød, kokosnød, paranød
 

Græspollen

Pollen Frugt Grøntsager Nødder
Andre græsarter, visse kornsorter Appelsin, melon Bønne, kikært, ært, linse, tomat, soja Jordnød
 

Bynkepollen

Pollen Frugt Grøntsager
Krysantemum, kamille, mælkebøtte Melon, banan Knoldselleri, blegselleri, gulerod, grøn peber, solsikkefrø, persille, pastniak, purløg, dild, fennikel, estragon, løvstikke
 

Husstøvmider

Mider Andet
Lægemidler, fnatmide Snegl, musling, østers, reje, kakelak
 

Latex(=gummi)

Pollen Fødevarer
Bynke Banan, avocado, kiwi, kastanje papaya, figen
 
Mange grøntsager og frugter mister deres allergene egenskaber ved kogning, bagning eller syltning, således at krydsreaktioner kan undgås, mens nødder typisk bevarer deres krydsreagerende egenskaber på trods af opvarmning. Ovenfor er de mest almindelige krydsallergier anført i skemaform.
Dato: 15. april 2011

Forfatter:Speciallæge ph. d., Klaus Richter Larsen

 

 

Pascal Bonvin, juni 2015

 

revideres inden juni 2018


Øre- næse- halsklinikken på Budolfi plads   |   Budolfi Plads 1   |   9000 Aalborg   |   Tlf 98 13 30 44
administration