Hvorfor dræn i øret?

Dræn anlægges for at undgå øresmerter og dårlig hørelse

Hvis et barn ofte er forkølet, kan der ophobe sig væske/slim i mellemøret. Væsken/slimen hæmmer trommehindens bevægelighed og resultere i, at barnets hørelse nedsættes.

Væsken i mellemøret kan give trykken i øret, medføre uro og smerter specielt når barnet ligger ned.

Som komplikation til væsken kan barnet udvikle mellemørebetændelse. Der vil så i de fleste tilfælde komme feber og muligvis perforation af trommehinden medførende øreflåd

 

Behandling er et dræn i trommehinden

  • Operationen foregår i fuld narkose.
  • Lægen skærer et lille hul i barnets trommehinde og suger væsken/slimen ud.
  • Drænet sættes ind i hullet. Der er nu luft i mellemøret.
  • Efterfølgende kan der være flåd fra øret - i starten måske med blod.

 

Fortsætter det med at flyde fra øret 3 dage efter operationen, opstartes behandling med øredråber. Recept ligger på serveren.

 

Efter operationen aftales der kontrol, typisk efter en måned. Herefter følges barnet indtil drænet er ude af trommehinden.

Gennemsnitlig bliver drænet i trommehinden i 6 måneder, inden det af sig selv falder ud i øregangen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se video